Bordrollespil er en gammel spil-tradition, som har været en del af den generelle nørdkultur i rigtig mange år over hele verdenen – for der er ikke meget, der er mere hyggeligt end at sidde rundt om et bord med gode venner og leve sig ind i en fiktiv verden af magi og eventyr.
Når man spiller sin egen figur og bekæmper onde kræfter med sine medspillere, så er man garanteret en eftermiddag med gode oplevelser, sjove vittigheder, nye venskaber og meget mere.

Dungeons & Dragons

drageDungeons & Dragons, som ofte bare kaldes D&D eller DnD, er nok det mest populære bordrollespil inden for fantasy-genren. Det kan være lidt svært at forklare, hvad det går ud på, da indholdet af spillet udelukkende kommer an på spillerne og spilmesteren. Ofte udtænker hver spiller nemlig deres helt egne figurer med forskellige evner og baggrundshistorier, imens spilmesteren finder på den verden, spillet skal foregå i.

Hver Dungeons & Dragons gruppe har derfor en spilmester, der i daglig tale kaldes GM (game master) eller DM (dungeon master), som egentlig står for at styre spillet og lede spillerne hen til bestemte steder, som er vigtige for den spændende fantasy-prægede historie, som han eller hun har udtænkt til spillets formål. Ud over en dygtig spilmester, så har en typisk Dungeons & Dragons spilgruppe 3-5 spillere.

Vil du gerne prøve?

Hvis du nu sidder og tænker på, at det da lyder ret interessant det der Dungeons & Dragons, så kan du lige få nogle tips til at starte på denne hobby, hvis du har lyst til at prøve kræfter med det fantastiske bordrollespil.

Først og fremmest skal man vide, at Dungeons & Dragons involverer en masse regelbøger, som man kan købe i de fleste butikker for rollespils-entusiaster. De er store, tunge bøger, som koster en del penge i længden, men som ny spiller behøver man mest af alt bare at bekymre sig om bogen, der hedder Player’s Handbook, som er en bog tilegnet spillere – spilmesteren skal derimod fokusere på helt andre bøger inden for Dungeons & Dragons, da han eller hun gerne skal have endnu mere info ved hånden. Dette gælder i øvrigt for de fleste bordrollespil, og ikke kun Dungeons & Dragons.

Det er også smart at være forberedt ved at købe sine egne rollespilsterninger til Dungeons & Dragons inden sit første spil. Disse terninger er specielle og har ofte enten flere eller færre sider, end en normal 6-sidet terning, og de skal bruges undervejs i spillet til at bestemme, hvad der kommer til at ske i løbet af din figurs eventyr.

character sheetDerudover er det bedst at have forberedt sit character sheet, som er et ark med information om ens egen figur, som man ønsker at spille – man skal egentlig bare følge en vejledning om dette i håndbogen for spillere, men det kan godt virke ret uoverskueligt for en ny spiller. Men frygt ej – spilmestre og erfarne spillere står altid klar til at hjælpe, da de fleste Dungeons & Dragons-entusiaster elsker at få nye folk ind i interessen for bordrollespil.

Der findes også character sheets, som allerede er lavet af andre spillere, og som man kan printe ud og bruge frit. Det er dog slet ikke så sjovt som at finde på sin egen figur.

Et stærkt fællesskab

Noget af det mest fantastiske ved Dungeons & Dragons er den fornemmelse af et åbent fællesskab og venlighed, man finder blandt fans. For nogle kan det lyde underligt, at det at sidde og rulle med terninger i flere timer kan være så underholdende. Men underholdningen ligger egentlig ikke mest bag terningekast – den finder man ved stemningen og eventyret ved det hele.

Der findes fans, som har udtalt, at de er blevet hjulpet ud af en svær fase i deres liv alene på grund af de venskaber og uforglemmelige minder, de har fået på grund af Dungeons & Dragons. Nogle har måske også opdaget, at de holder meget af at tegne fx deres fantasy-figurer, da Dungeons & Dragons også giver rig mulighed for at udforske sine kreative evner. Bordrollespil kan altså derfor være godt for sjælen – så bare saml en gruppe nørder og spring ud i det!