Når man er gamer, så ved man godt, hvor vigtigt det kan være at eje et headset i god kvalitet. Mange online spil kræver god kommunikation, som man får gennem en velfungerende mikrofon, og de fleste spiloplevelser bliver massivt optimeret af, at man kan høre, hvor bestemte lyde kommer fra. Derfor har stort set alle gamere enten et headset med mikrofon, eller gode hovedtelefoner med en separat mikrofon, der kan stå på bordet.

Der findes et hav af gode gaming headsets og mikrofoner, og det kan derfor være svært at vælge, hvad man skal gå efter. Er du en af de mange gamere, der helst vil have hovedtelefoner og mikron i ét, så er du heldig – for herunder kan du finde en top 5 af nogle af de mest populære gaming headsets med en overkommelig pris.

HyperX Cloud Alpha

HyperX Cloud Alpha er et komfortabelt headset, der har tykke, behagelige puder af højkvalitets memory foam polstret med falsk læder. Headsettet sidder blødt på hovedet, så du er sikret lange og behagelige timer med gaming. Det har et stærkt og robust design i aluminium, som holder i mange år, og højtalere, der giver en  kraftfuld og klar lyd. Headsettet har også mulighed for at afgive ekstra bass, som især er rigtig god, hvis man lytter til meget musik.

Den støjreducerende mikrofon er nem at tage af og på, når man skal bruge den og når man ikke skal, hvilket gør headsettet super let at have med at gøre og tage med overalt, også selvom man ikke skal bruge mikrofonen.

SteelSeries Arctis Pro

SteelSeries er en af de største og mest velkendte producenter inden for gaming udstyr. Deres Arctis headsets er blandt nogle af de mest populære på markedet, og med god grund. SteelSeries Arctis Pro bringer en af de højeste lydkvaliteter hjem til dig, som du helt klar vil komme til at nyde i dine fremtidige spilaftener.

Headsettet har RGB-lys, som kan ændres efter ønske, på begge ydersider af headsettet. Selve ørepuderne er lavet af et meget behageligt stof, som føles luftigt og er med til at reducere fugt og varme omkring ørerne, hvilket gør headsettet utrolig behagelig at have på i længere tid.

Logitech G Pro

Logitech G Pro er et headset, som er udviklet i samarbejde med professionelle gamere. De er lavet med henblik på at reducere overflødighed både med hensyn til design og funktion. Derfor er designet af dette headset overraskende simpelt, men dog stilrent. Man finder ikke farvet RGB-lys på siden af dette headset, i modsætning til mange af dets konkurrenter – så er du en af dem, der går op i, at alt dit gaming udstyr skal lyse op i matchende farver, så er dette måske ikke headsettet for dig.

Man skal dog ikke lade sig narre af det simple design. Lydkvaliteten er ikke til at klage over, og headsettet er både robust og behageligt, så man kan være sikker på, at det holder i mange år.

Razer Nari Ultimate

Razer Nari Ultimate er et gaming headset med en upåklagelig, trådløs forbindelse. Lydkvaliteten hos dette headset er i top, og for at gøre din spiloplevelse endnu mere levende er de indbygget med små, haptiske motorer, som får dine ører til at vibrere, hvis du oplever bestemte lyde i dit spil – det er faktisk et af de eneste af de populære headsets, som denne funktion virker hos.

Med Razer Nari Ultimate kan du altså ikke bare høre, men også føle lydene i dine spil. Og med et lækkert design med fokus på total komfort og en batteritid på op til 8 timer, så kommer du helt klart til at leve dig mere ind i dine spil end nogensinde før.

Creative Sound BlasterX H6

Til sidst på denne liste af de bedste gaming headsets har vi Sound BlasterX H6 af Creative. Selvom Creative ikke har været så kendte for højkvalitetes gaming udstyr tidligere, så er de kommet meget frem på markedet med deres headsets i dag.

Sound BlasterX H6 har store, bløde ørepuder, som er lavet i noget sved-reducerende materiale, og som reducerer lyd udefra og sidder meget behageligt på hovedet. Det har en fantastisk lydkvalitet med surround sound, som fungerer rigtig godt og giver den fedeste oplevelse i mange forskellige spil. Headsettet er lavet i sort metal og ser relativt simpelt ud, med det er også udstyret med RGB-lys, som man selv kan indstille i utallige farver.